Sikkerhed · hensyn · hestevelfærd

Ridehusregler

Reglerne skaber trygge rammer for både heste og ryttere. Alle pensionærer og partsryttere skal kende dem, før de benytter ridehusene.

01

RidehjelmObligatorisk på GEK og på ture

02

RidevestObligatorisk for ryttere under 12 år

03

Fri baneRåb før du åbner og rider ind

04

Vis hensynSærligt til begyndere og ungheste

Når vi rider sammen

Fælles regler
i ridehusene

Reglerne gælder for alle. Brug dem som en fast rutine, så andre ryttere kan forudse dine bevægelser, og hestene får mest mulig ro.

01

Ind og rundt på banen

  • Sikr dig, at der er fri bane, før du rider eller trækker ind. Råb “Jeg åbner” og “Jeg kommer ind”.
  • Luk døren med det samme, og hils på de øvrige ryttere.
  • Sid så vidt muligt op i Rotunden, så du generer mindst muligt.
  • Der skridtes venstre rundt på hovslaget. Ved få ryttere kan du skridte på fri volte, hvis det ikke generer andre.
  • Der rides venstre mod venstre.
  • Parade, tilbagetrædning samt for- og bagpartsvendinger indøves inden for hovslaget.

02

Plads og hensyn

  • Gør opmærksom på det, når du står på hovslaget for at tage dækken eller jakke af og på eller hente pisk.
  • Hold afstand til den foranridende, og undlad høje tungeslag.
  • Bær pisken, så den ikke generer andre.
  • Vis særligt hensyn til begyndere og ryttere på ungheste.
  • Følg altid instruktørernes anvisninger, når de er til stede.
  • Øv hurtige vendinger, changementer og dressur-bom-træning, når du er alene—og stop, hvis andre kommer ind.

03

Sikkerhed og hestevelfærd

  • Afstraffelse af hesten må under ingen omstændigheder finde sted.
  • Ridehjelm er obligatorisk både på GEK og på ture uden for GEK.
  • Alle ryttere under 12 år skal ride med ridevest.
  • Race og ukontrolleret ridning hører ikke til på GEK.
  • Det er ikke tilladt at ride på staldgangene.
  • Det er ikke tilladt at ryge på GEK—hverken inde eller ude.

04

Ryd op efter dig

  • Fjern altid klatter efter din hest.
  • Gør gerne andre opmærksomme på det, hvis deres hest har klattet—ikke alle opdager det.
  • Efterlad banen og eventuelt udstyr klar til den næste rytter.

Kend forskellen

Det store og
det lille ridehus

De to ridehuse har forskellige rammer. Tjek altid undervisning og booking, før du planlægger din træning.

Det store ridehus

Fælles ridning

Det må du

Longere din hest, når du er alene i ridehuset. Stop, hvis andre kommer ind.

Det må du ikke

  • Opstille spring uden for de fastsatte tider
  • Have løse heste i ridehuset

Det lille ridehus

Træning og booking

  • Ridehuset er forbeholdt rideskoleundervisning om eftermiddagen og aftenen samt handicapundervisning.
  • En løs hest er tilladt under opsyn i højst 15 minutter pr. dag.
  • Longering og springning er tilladt.
  • Efter springning skal materialet sættes på plads bag porten, så harven kan komme ind næste morgen.
  • Ledige tider bookes via GEKs bookingapplikation.

Faste rammer for springning

Hvornår må der
sættes spring op?

I det store ridehus må spring kun sættes op på aftalte tidspunkter. Ændringer og weekendplaner deles i pensionærernes Facebook-gruppe.

Onsdag

Ca. 14:00–18:30

Springundervisning ved Lars. Spring sættes op cirka kl. 13:30. Om sommeren flyttes undervisningen ud, og rideskolen benytter det store ridehus.

Lørdag

13:00–16:00

Springning i det store ridehus, om sommeren udendørs, når det er offentliggjort fredag aften. Efter fredagens tilmelding lægges en tidsplan i Facebook-gruppen. Under springning henvises øvrige ryttere til udebanen eller det lille ridehus.

Søndag

14:00–17:00

Der kan sættes en A-bane op på udendørsbanen, når det er annonceret i Facebook-gruppen senest lørdag aften.

God ridning begynder med hensyn

Skab ro omkring dig

Se dig for, kommuniker tydeligt og efterlad ridehuset klar til den næste.